Lejligheden, som er en selvejerlejlighed, ligger i et populært område kalder Grünerløkka, som kan ses her på nedestående kort (det er ikke så langt væk fra der, vi bor nu!):

Adressen er:
Professor Lochmannsgate 2B
0559 Oslo
Lejligheden er 34 kvm, så det er ikke verdens største lejlighed, men den passer fint til jeg og Ørjan. På tirsdag skal vi til et møde med ejendomsmægleren og sælgeren for at aftale indflytningsdatoen, som indtil videre er sat til d.20. december kl.17.00. Vi håber dog på, at vi kan få udskudt denne dato lidt, eftersom det passer lidt dårligt for os med indflytning i december. - Ørjan har jo travlt med butikken i julemåneden, og jeg skal pendle frem og tilbage mellem Oslo og Malmö mandag til fredag i hele decembermåned pga. arbejde.
Nedestående billeder af lejligheden er fra annoncen, som blev lagt ud på finn.no.
Bygningen af fra 1896, men i god standard. Den er rigtig hyggelig med flot stuk i loftet.
Stue og køkken er i samme rum:




Vi får også lov til at beholde køleskabet, jubiii!


Inde på soveværelset er der hems, og under hemsen er der mulighed til f.eks. et lille kontor, så man må sige, at pladsen bliver udnyttet godt!



Badeværelset er rigtig flot og i god standard, men desværre ser man det ikke så godt her:


Bygningen set udenfra. Vi skal bo i 2. etage i højre side af bygningen!

Der er også en rigtig hyggelig gård, som man kan sidde ude i om sommeren:

Her er en planskitse over lejligheden:

Ørjan og jeg glæder os rigtig meget til at flytte ind! :-)
Jeg har forresten lige købt flybilletter til Danmark i julen. Jeg kommer til Danmark d.22. december og rejser igen d.30. december (så jeg holder altså nytår i Oslo).
Glæder mig til at se jer alle!
Tillykke med købet - vi havde jo også set hvilke lejligheder i kunne vælge og syntes meget godt om valget/købet, men er møblerne med i købet ?
SvarSletDejligt, at du har bestilt flybillet til julen og bliver helt til den 30, der er jo en del familiebegivenheder næsten alle dagene.
Skabet i stuen og selve køkkenet (med ovn og køleskab) følger med. Spisebord og stole skal vi spørge om på tirsdag, men vi synes ikke, at bordet er særlig pænt... lidt for café-agtigt..
SvarSletAlle de andre møbler tror vi ikke følger med, så vi må nok ud og købe en del selv.
Vi har lyst til at flytte køleskabet, så det står på samme væg som skabet, og så købe en ny opvaskemaskine og placere den ved siden af køkkenbordet, hvis det altså er muligt at tilslutte en opvaskemaskine der. - Det skal vi også spørge om på tirsdag.
Skulle hilse fra Ørjan, som sidder og ser fodboldkampen mellem Tyrkiet og Norge lige nu :)
Endnu engang tillykke!!! Vi glæder os til at se lejligheden, når vi forhåbentlig tager en tur til Oslo i begyndelsen af næste år.
SvarSletHej Bethina og Ørjan
SvarSletTillykke med den nye bolig - den ser dejlig og charmerende ud. Kan se på billederne, at IKEA også har en fin forretning i Norge ;-) Når man tænker på kvm. så er der virkelig meget skabsplads - det kan man jo ikke få for meget af. Glæder mig til at se dig til jul (er det kun dig eller kommer i begge ?).
Mange hilsner herfra