torsdag, februar 28, 2008

Skiprinsesse eller?

I sidste weekend var Ørjan og jeg ude på en lille skitur en times kørsel fra Oslo. Vejret var godt med masser af solskin og sne, mens Ørjan og jeg begav os ud på dagens færd...




Eftersom jeg jo er dansker, kommer det ikke så naturligt for mig at gå rundt på ski, men det gik faktisk rigtig godt, synes jeg. Efter to års erfaring er jeg ikke så bange for bakkerne mere, så jeg gav den rigtig gas, og fuld af overmod tog jeg mine vanter af i kampens hede...








Men selvfølgelig skulle det jo gå galt... - Man er jo trods alt dansker! Da jeg skulle ned af den sidste bakke, havde jeg lidt for meget fart på, og eftersom jeg ikke har lært at bremse endnu (meget upraktisk), og trods mit ihærdige forsøg på at bremse på min helt egen måde ved at lade den ene ski glide ud af sporet, mens den anden forsat følger sporerne, så faldt jeg jo, lige så lang jeg er. Eftersom jeg havde været så dum at tage mine vanter af i et øjeblik af overmod, slog jeg min hånd gevaldigt... av av av!

Min ene hånd begyndte at hæve så meget, fordi jeg havde "pløjet" den igennem sneen under mit "dramatiske" fald, at Ørjan og jeg måtte smutte på apoteket for at købe forbinding til den, da vi kom hjem. Heldigvis gik det dog hurtigt over, men efter episoden parkerede vi vores ski og tog et lille hvil...




.... med solbær-tottie (solbærsaftevand i kogt vand) og Kvikk Lunsj (norsk chokolade som er et must, når man skal på tur i Norge. Jeg synes, den smager nøjagtig som en KitKat, men Ørjan bliver sur, hver gang jeg siger det, for han er helt uenig i det... hmm, han er vist lidt patriotisk hvad angår norsk chokolade, hehe) - Mere norsk bliver det i hvert fald ikke!


Det hjalp også lidt på humøret med chokolade og varm drikkelse:





I påskeferien får Ørjan og jeg besøg fra Ørjans islandske venner, Ingi og Áslaug. Når de kommer, skal vi på en lille skitur i nærheden af Ørjans onkels hytte. Vi skal både stå på langrend og slalom, hvilket jeg er lidt nervøs for nu... Jeg har ikke prøvet at stå på slalom før, men jeg har på fornemmelsen, at jeg er kanon dårlig til det, eftersom det går ned af bakke, og fordi jeg ikke har lært at bremse endnu. Måske går min fars profeti i opfyldelse om, at jeg sikkert bare brækker et ben eller en arm, hvis jeg forsøger mig på det... Jeg håber ikke, at han får ret!

2 kommentarer:

  1. Du blir skidronning!

    PS! Det er mye gøyere med snøbrett. Slalåm er bare for de som henger igjen i 80-åra. Forresten er vel snowboard sååå 90-talls. Hvis du vil være skikkelig hipp trur jeg det er noe som heter twintip som er det kule (for 2008-kidsa) :-D

    SvarSlet
  2. Kære Bethina
    Det var noget med en ønskeseddel - vi holder fødselsdg for dig og din Far den 19 april - hos os fra eftermiddag og til aftensmad.
    K Inge

    SvarSlet