lørdag, maj 28, 2011

Billeder fra majmåned

Herunder følger nogle billeder fra majmåned.

Lørdag 7. maj blev jeg overrasket af mine venner og søstre med polterabend i Aarhus. Vi spiste først lækker brunch i Agnethes kolonihavehus, og derefter skulle jeg bevise mine (manglende) sangtalenter. Vi skulle nemlig indspille 3 sange (All that she wants med Ace of Base, Danse i måneskin med Trine Dyrholm og I will always love you med Whitney Houston). Rigtig sjovt og meget grænseoverskridende!

Bagefter spiste vi frokost i en park:




Efter det tog vi ind i H&M, hvor pigerne skulle finde en masse tøj, som jeg skulle prøve. Pigerne bestemte så, hvilket outfit jeg skulle have på om aftenen.

Bagefter tog vi hjem til Line, hvor der var dækket op til det helt store kaffe- og muffinsbord: 







 Her skulle vi dekorere muffins med glasur i forskellige farver og diverse pynt:

 De blev rigtig fine og smagte vildt godt, mmmmh :)


Dernæst fik jeg en lille makeover af Anne, og så skulle vi ellers til vinsmagning hos Delien i Jærgergårdsgade. Vi startede vinsmagningen med, at jeg skulle sable en champagneflaske ude på gaden, og det gik ganske glimrende. Jeg er meget stolt! :)
Det var rigtig hyggeligt hos Delien i Jærgergårdsgade, og jeg og pigerne fik også bevist, at vi ved en hel masse (?) om vin :)

Efter det spiste vi tapas på en nærliggende restaurant, og aftenen blev rundet af med en sjov bytur.

Det var en vildt hyggelig og sjov dag/aften - mange tak for verdens bedste polterabend, piger!


Hjemme i Oslo har vi i løbet af majmåned fejret 17. maj, som er Norges nationaldag. Vi startede morgenen med, at Ørjan havde lavet lækker morgenmad:
Bagefter tog vi hen og besøgte Ørjans mormor på et dagcenter:


 Efter det gik vi hjem til Glenn og Hanne:

 Hos Glenn og Hanne fik vi bl.a. serveret rømmegrød, flatbrød og spegemad:

 Skål!

Der flages:

Billeder fra en forårstur i botanisk have her forleden:





 Ørjan har fået sig en ny ven:






Nu nærmer junimåned sig med stormskridt, og vi glæder os til at se mange af jer til den store dag!

1 kommentar: